GRUNDFORLØB (STX)
Grundforløbet giver en introduktion til gymnasiets fag og arbejdsformer. Forløbet indeholder en række fag og nogle forløb, som inddrager flere fag i samspil
- Almen sprogforståelse
- Naturvidenskabeligt grundforløb
- Almen studieforberedelse
I almen sprogforståelse arbejder man med det kernestof, der er fælles for gymnasiets sprogfag. På den måde skal almen sprogforståelse sikre en fælles basis for det sproglige arbejde i gymnasiet.
Fagene biologi, fysik, naturgeografi og kemi samarbejder om det naturvidenskabelige grundforløb, der introducerer nogle af de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder.
Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem og på tværs af alle gymnasiets fag. Der arbejdes med betydningsfulde samfundsforhold, natur- og kulturfænomener. Samarbejdet i almen studieforberedelse fortsætter i studieretningerne efter grundforløbet.
Klik HER for at se en skematisk oversigt over grundforløbet.,


