F-J
F
Fester
Er for skolens elever. En uges tid før en fest står elevrådsrepræsentanten i hver klasse for billetsalget. Eleverne skiftes til at rydde op efter festerne. De får forskellige 'belønninger' herfor. Årets største og mest velbesøgte fest er julefesten, hvor mange tidligere elever valfarter til Rosborg for at gense og feste med de gamle venner og lærere.
Forsømmelser
Eleverne i gymnasiet og på HF har mødepligt samt pligt til at aflevere skriftlige opgaver, og det påhviler skolen at føre regnskab over elevernes forsømmelser. Umiddelbart efter fravær skal man elektronisk begrunde sit fravær. Dette sker via Lectio.
Forældrekontakt
I september afholdes for 1. g og 1. HF et møde, hvor forældre/pårørende har mulighed for at møde nogle af klassens lærere og høre om dagligdagen i klassen. Senere i skoleåret er der for 1.g forældrekonsultationer, hvor der er lejlighed til at tale med lærerne om standpunktet i de enkelte fag.
Fredagscafé
Mød op - det er drønhyggeligt.
Fællesarrangementer
For eksempel foredrag, koncerter, workshops eller lignende.
G
Glemte sager
Placeres i glemmekassen uden for pedelkontoret i blok 5. Værdigenstande tager kontoret sig af.
H
Hjemmesiden
Rosborg har en hjemmeside på adressen www.rosborg-gym.dk. Her kan du læse løst og fast om skolen, du kan få sat et link på til din egen klasses hjemmeside, du kan læse om de forskellige foreninger og udvalg på skolen og meget andet. Hvis du har forslag til hjemmesiden, kan du sende forslagene til webmaster.
I
Intro-uge
Den første uges tid, hvor nye elever hjælpes til rette af 2.-3. års elever. Introugen kulminerer med intro-festen den anden fredag i skoleåret.


