O-R
O
Oprydning
Du er væk hjemmefra, så du skal SELV rydde op efter dig!!! Dette gælder OVERALT, hvor du færdes.
Ordensregler
Hænger på opslagstavlen i hver klasse. Det er en selvfølge, at man behandler skolens inventar ordentligt. Desuden er det selvklart at man overholder rygereglerne!
P
Pedel
Vore pedeller hedder Bent og Jesper. De er til stor og uvurderlig hjælp når lamperne falder ned, pegepinden knækker eller tavlesvampen forsvinder. Deres kontor findes i blok 5, hvor musik- og billedkunstlokalerne samt hallen også findes.
Plenum
En gang om ugen samles skolens lærere og elever til et fællesmøde i et udvidet frikvarter. Plenum indeholder blandt andet fælles beskeder samt forskellig underholdning.
Pædagogikumskandidat
Et led i gymnasielærernes uddannelse er, at de gennemfører et såkaldt pædagogikum, hvor lærerkandidaten er tilknyttet til bestemte af skolens lærere, med hvem de diskuterer det praktiske undervisningsforløb, for til sidst selv at undervise en eller flere klasser.
Pædagogisk råd
Består af alle skolens lærere. På møderne i pædagogisk råd behandles økonomi, indkøb, ekskursioner osv. Eleverne kan sende observatører til disse møder.
R
Ringetider
Der er ingen klokke, der ringer ind og ud til timerne på Rosborg, så timernes start- og sluttidspunkter får man hurtigt lært udenad:
1. modul 8:05-9.40
2. modul 9.55-11.30
3. modul 12.00-13.35
4. modul 13.45-15.20
Rosborg
Navnet på vores skole men også på en gammel middelalderborg, hvis rester man kan ane ude i engene.
Rosborg-blues
Vores kendingssang. Den lærer man ret hurtigt.
Rygning
Rygning er noget skidt og er derfor ikke tilladt indendørs på Rosborg. Der er 2 afmærkede, undendørs rygezoner: Den ene findes ved søjlegangen mellem blok 2 og 3. Den anden er ved "glasburet" for enden af blok 1.


