Bacchus, den romerske vingud, lægger navn til Rosborgs festforening. Der afholdes Bacchus-fester ca. 5 gange årligt, og der vil ofte være et tema med tilsvarende udklædning, musik, eventuelt live-bands og drikkevaresortiment. Bacchus-bestyrelsen vælges i januar/februar af alle interesserede på Rosborg, og alle, på nær afgangselever, kan stille op.
Bacchus-bestyrelsen står for valg af tema, musik og hvilken slags drikkevarer, der bliver solgt, men er åbne overfor ideer fra medstuderende, så alle har mulighed for at præge deres egne fester. Bacchus-festerne på Rosborg har efterhånden fået opbygget et solidt renommé for at holde nogle utrolig varierede og interessante fester med forskellige live bands - både mindre lokale navne og større landsdækkende navne så som Magtens Korridorer, Morten Breum, Turboweekend, When Saints Go Machine og mange flere.
Til Bacchus-festerne kommer Rosborgs særligt unikke fællesskab virkelig til syne. Det er meget unikt for Rosborg, at eleverne kommer udklædt til festerne, men det er en af faktorerne, der skaber de hyggelige rammer for os alle.
Vil man i kontakt med Bacchus, kan man skrive til Niels, 3x eller Tobias 3.f.
Musikkens Venner er en frivillig elevforening for alle de spirende talenter, der har lyst til selv at spille musik efter skoletid. Der vil ikke være nogen lærerstyring som i Rosborg Bandet eller koret, derimod vil der være et musiklokale til rådighed og mulighed for fri udfoldelse af egen musiksmag for et symbolsk beløb af 25 kr pr. halvår.
Musikkens Venners bestyrelse, der vælges ved den halvårlige generalforsamling, har, ud over de administrative og musiker-støttende funktioner, hovedsagelig til opgave at arrangere fredagscaféer o.l. og derudover at administrere kassebeholdningen til glæde for musiklivet.
Der vil være lejlighed til at optræde med sit band bl.a. ved det ugentlige plenum eller ved de altid hyggelige fredagscaféer. Der er tradition for, at et MV-band spiller til introfest for de nye elever i august.
Vil man i kontakt med Musikkens Venner, kan man skrive til vores forperson Jasmin, 3.f
Hvis du vil se mere så tjek vores Facebook Side.
Rosbogen er Rosborg Gymnasium & HF’s skoleblad. Rosbogen udkommer på nuværende tidspunkt tre gange per skoleår i format på 8 eller 12 sider. Bladet dækker alt, der er aktuelt for Rosborgelever, uanset om der tale om interviews med skolens autoritære figurer eller score-guides til skolens gymnasiefester, Bacchus, og fungerer derfor som et samlingspunkt for elever. Rosbogen kritiserer gerne og ofte, hvis noget er problematisk, men uanset om sagens kerne er alvorlig eller ej, behandler Rosbogens redaktion emner præcis, som vi selv ønsker. Derudover har bladet også en Facebook-side, hvor den ugentlige plenumopsamling er favorit blandt de kære rosborgere, hvilket vi påskønner, da det er hårdt arbejde.
Kontakt Rosbogen:
Vil man i kontakt med Rosbogen, kan man skrive til vores redaktør Mette Marie, 2.z
Rosborgs Millionærklub er en frivillig forening for eleverne på Rosborg. Vores mål er at fremme en god og ansvarlig aktie- og investeringskultur på Rosborg Gymnasium & HF. Vi holder både arrangementer og møder i løbet af året. Alle kan frit deltage ved vores arrangementer, men møderne er kun for medlemmerne. Vi samarbejder med udefrakommende eksperter, som kommer på Rosborg og belærer os om aktier og investeringsmetoder.
Hvert år holder Rosborgs Millionærklub en Aktiedyst, hvor eleverne dyster i at generere det største afkast. Dette gøres ved aktieinvesteringer med fiktive penge. Der er selvfølgelig pengepræmier til henholdsvis 1., 2. og 3. pladsen.
Vil man i kontakt med Rosborgs Millionærklub, kan man skrive til lærer Morten Juhl Lassen.
Vestre Engvej 61
7100 Vejle
Tlf: 7583 2322
Mail: rosborg@rosborg-gym.dk
KONTOR
Man – fre: kl. 07:30-15:30
EAN-nummer: 5798000556126
CVR-nummer: 29550646
Institutionsnummer: 631022
KANTINE
Man – tors: 07.40-10.00 | 10.30-13.50
Fredag: 07.40-10.00 | 10.30-13.00
BOGKÆLDER
Mandag, onsdag: 09.00 – 12.00
Tirsdag, torsdag: 11.00 – 12.00
Fredag: 09.30 – 12.00
Rosborg Gymnasium & HF
Vestre Engvej 61 · 7100 Vejle
Tlf. 75 83 23 22
rosborg@rosborg.dk