”Rosborg Gymnasium & HF skaber dygtige, engagerede og nysgerrige unge, der lærer og udvikler sig sammen med andre i forpligtende fællesskaber”

På Rosborg Gymnasium & HF behandler vi hinanden ordentligt. Heraf følger, at det under ingen omstændigheder kan accepteres, at der foregår mobning.

Formålet med denne antimobbestrategi er at sikre, at vi har et godt læringsmiljø, hvor vi forebygger mobning, herunder digital mobning. Det gælder både i og uden for skoletiden, hvilket ligger i naturlig forlængelse af undervisningsmiljøloven:

Elever … i offentlig … undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler … skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. [1]

Skolen tolererer ikke mobning i nogen form. Alle på skolen ansvar for at forebygge og reagere på eventuel mobning.

På Rosborg Gymnasium & HF anvendes følgende definition af mobning:

En person mobbes, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere, og ofte på et sted, hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig. [2]

Ved mobning er der altså tale om, at en person generes flere gange[3], og mobningen kan enten være direkte i form af fysiske handlinger (fx fysisk kontakt, mimik eller verbal nedværdigelse) eller indirekte (fx sladder eller isolation). Mobning kan foregå, når to personer fysisk er sammen, eller når de er adskilt - fx ved mobning over sociale medier.

De væsentligste tiltag i forhold til at undgå mobning er:

• At eleverne fra første dag på skolen oplever, at alle aktiviteter på skolen (undervisning, fester, caféer, osv.) afvikles på en måde, hvor alle på enhver måde behandles med respekt.

• At eleverne orienteres om skolens studie- og ordensregler

• At eleverne oplever, at der gribes ind, såfremt nogle ikke bliver behandlet respektfuldt

• At personalet er bekendt med og følger den foreliggende antimobbestrategi.

Nedenstående procedure i forbindelse med mobning vedrører mobning af elever på Rosborg Gymnasium & HF foretaget af en person, der har sin daglige gang på gymnasiet.

1). Hvis en lærer er vidne til mobning eller får kendskab til forekomsten af mobning, skal der handles med det samme. Læreren, der har opdaget mobning, kontakter klassens uddannelsesleder eller SSP-kontakt, som sørger for, at mobberen konfronteres. I gentagelsestilfælde inddrages rektor.

2). I forhold til mobberen: Når en elev er blevet konfronteret som mobber, orienteres klassens lærere med en (kort) beskrivelse af mobberiet. Klassens uddannelsesleder kan iværksætte eventuelle sanktioner - jf. skolens studie- og ordensregler - og tage stilling til, om forældrene skal orienteres, såfremt mobberen er under 18 år. I forhold til mobbeofferet: Offeret skal først og fremmest beskyttes[4]. Det skal gøres klart for mobbeofferet, at vedkommende altid skal orientere skolen, hvis der opleves mobning. Desuden skal det afdækkes, om mobbeofferet har brug for videre støtte - fx i form af samtaler med studievejleder, coach eller psykolog. Der gøres et (kort) notat om sagen, og elevens uddannelsesleder orienterer elevens forældrene, såfremt mobbeofferet er under 18 år.

3). Hvis en lærer får begrundet mistanke om, at der forekommer mobning, følges der op. Det kan fx være i forbindelse med en elevtrivselsundersøgelse, hvor en eller flere elever anonymt tilkendegiver en oplevelse af at være mobbet.

4). Hvis en lærer har mistanke om mobning af en konkret elev, opsøger læreren elevens uddannelsesleder, der inden for en uge følger op på sagen.

Ved mistanke om mobning uden konkret kendskab til mobbeoffer: Det søges afklaret, om der forekommer mobning. Det kan fx være i forbindelse med elevtrivselsundersøgelser, hvor klassekoordinator, såfremt mindst én elev har tilkendegivet at have oplevet mobning, gør det klart, at man som mobbeoffer vil få hjælp og støtte, og at man bør orientere klassens uddannelsesleder om sagen.

Såfremt en mistanke om mobning bliver bekræftet følges proceduren under punkt 1.

5). Hvis et andet personalemedlem end en lærer er vidne til mobning, får kendskab til forekomsten af mobning eller har mistanke om mobning, orienteres ledelsen, der følger op på sagen - jf. punkt 1 og 2.

Hvis en elev oplever, at skolen ikke på passende vis griber ind i forhold til mobning kan eleven klage til rektor. Såfremt eleven er under 18 år kan forældremyndighedsindehaveren indsende klage til rektor.

Hvis en elev oplever uberettiget at blive konfronteret som mobber, kan eleven klage til rektor. Såfremt eleven er under 18 år forældremyndighedsindehaveren indsende klage til rektor.

Enhver klage skal være begrundet og fremsendes skriftligt.

Hvis rektor ikke giver klageren fuldt medhold, sender rektor klagen og begrundelsen for afgørelsen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø[5].

/September 2017

[3]. Arbejdstilsynet har følgende definition af mobning: Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Videncenter for arbejdsmiljø:

På Rosborg Gymnasium & HF har eleverne mødepligt, og begrebet ”lovligt fravær” findes ikke. Det betyder, at når en elev ikke er til stede, bliver vedkommende ført fraværende i Lectio.

Det er elevens eget ansvar at angive årsag til fraværet i Lectio, og denne årsag vil indgå i skolens vurdering af den enkeltes fravær. Skolen kan acceptere et højere fravær i begrænsede perioder pga. psykiske såvel som fysiske problemer, hvilket kræver en lægeerklæring.

Der skal i disse tilfælde laves en handlingsplan mellem elev og studievejleder med fastsatte datoer for opfølgning og afslutning.

I og med, at der ikke findes ”lovligt fravær”, kan gymnasiet ikke give fri til køretimer eller til ferier uden for gymnasiets ferieplan.

Undervisningsrelaterede aktiviteter, borgerligt ombud og elevrådsarbejde vil blive godskrevet administrativt.

Studievejlederne og uddannelseslederne gennemgår løbende elevernes fravær. I tilfælde af et højt fravær hos en elev vil eleven i første omgang få en mundtlig advarsel, som advarer om, at fraværet er for højt. Advarslen gives af en studievejleder. Hvis eleven ikke får rettet op på sit fravær, er næste skridt en skriftlig advarsel, og hvis fraværet fortsat stiger, medfører det sanktioner, der afpasses efter, hvor meget eleven har forsømt. Skriftligt fravær sidestilles med fysisk fravær.

Rektor har ret til f.eks. at udelukke elever med et højt fravær fra konkrete arrangementer og aktiviteter eller fra undervisningen (hvilket medfører mere fravær). Rektor kan også beslutte, at en elev i stx med et højt fravær skal op til prøve i udvalgte eller alle fag, der afsluttes det pågældende skoleår. I særligt graverende tilfælde kan eleven henvises til selvstudium eller bortvises fra gymnasiet. Endelig kan gymnasiet standse SU-udbetalinger til elever, der har så højt fravær, at de fra skolens side vurderes som studieinaktive.

8,4%

 12,7%

Den nuværende praksis er, at studievejlederne fører motivationsfremmende samtaler med alle elever for at få en hurtig opfølgning på mistrivselsindikatorer.

Desuden foretages en tidlig screening af eleverne om deres forventede rolle og udfordringer i uddannelsesforløbet. Screeningen danner udgangspunkt for en indslusningssamtale, der erfaringsmæssigt skaber et godt overblik over eleverne og individuelle udfordringer.

Derudover tilbydes eleverne dels en række fysiske hjælpemidler dels tilbud om læse- og matematikvejledere, psykolog og mentor samt lektiecafeer med lærere og elever. Der afholdes jævnligt studieaktivitetsmøde ml. studievejlederne og uddannelseslederne, hvor udfordrede STX-elever gennemgås og fastholdelsesstrategier såvel som sanktioner fastlægges.

Den nuværende praksis er, at studievejlederne fører motivationsfremmende samtaler med alle elever for at få en hurtig opfølgning på mistrivselsindikatorer (fx fravær og lærertilbagemeldinger). Desuden foretages en tidlig screening af eleverne om deres forventede rolle og udfordringer i uddannelsesforløbet. Screeningen danner udgangspunkt for en indslusningssamtale, der erfaringsmæssigt skaber et godt overblik over eleverne og individuelle udfordringer.

Derudover tilbydes eleverne dels en række fysiske hjælpemidler dels tilbud om læse- og matematikvejledere, psykolog og mentor samt lektiecafeer med lærere og elever. Hver 3. uge afholdes der studieaktivitetsmøde ml. studievejlederne og HF-uddannelseslederen, hvor udfordrede HF-elever gennemgås og fastholdelsesstrategier såvel som sanktioner fastlægges.

Rosborg Gymnasium er i skoleåret 2018-19 blevet en del af undervisningsministeriets projekt om nedbringelse af fravær på Hf og vores mål er at blive bedre til at kunne lokalisere, forny og styrke de initiativer, som vil forbedre HF-elevernes skolegang og nedbringe elevernes fravær.

På Rosborg Gymnasium & HF stiller vi klart og tydeligt krav om, at eleverne skal deltage aktivt i undervisningen og om nødvendigt skal gøre brug af de støtte- og hjælpefunktioner, som vi fra skolens side tilbyder for at hjælpe den enkelte elev med at få størst mulig udbytte af den daglige undervisning og til eksamen.

Vi har klare retningslinjer og sanktioner i forhold til de elever, der ikke lever op til dette krav, og som ikke tager imod tilbuddene om hjælp og støtte. Det er dog vigtigt at understrege, at sanktioner uden forudgående tilbud om hjælp og støtte ikke vil forekomme.

Studie- og ordensreglerne ved Rosborg Gymnasium & HF har som formål at støtte positive og studiefremmende omgangsformer på skolen og dermed at bidrage til et godt undervisnings- og læringsmiljø. Reglerne skal således understøtte skolens værdier om:

1. Som et led i den digitale dannelse bør man anvende AI-værktøjer, når det giver mening.

2. På Rosborg Gymnasium og HF anvendes AI-værktøjer forsvarligt – det skal understøtte læring og ikke bruges til snyd.

3. Det er den enkelte lærer, der bestemmer, hvornår og hvordan AI-værktøjer anvendes i den konkrete læringssituation.

4. Man er ikke forpligtiget til at anvende AI-værktøjer, der ikke lever op til GDPR.

5. Stræb efter at forstå, hvordan AI-værktøjer fungerer – vær parat til at stille spørgsmål i forsøget på at opnå en dybere indsigt i værktøjets virkemåde.

6. Del aldrig personfølsomme oplysninger eller materiale, der ikke er i overensstemmelse med GDPR, med AI-værktøjer – beskyttelse af privatlivets fred er altid en prioritet.

7. Anvend altid kritisk tænkning i mødet med AI-værktøjer – særligt når værktøjets genererede indhold vurderes.

8. Man bør regelmæssigt evaluere, hvordan AI-værktøjer påvirker undervisningen, hvorefter anvendelsen tilpasses det aktuelle behov.

9. Vidensdel ofte – teknologien udvikler sig hurtigt, hvorfor nye muligheder og udfordringer konstant opstår.