Grundforløbet på STX

Grundforløb

Du starter med et grundforløb, hvor alle grundforløbsklasser har de samme fag: 

Dansk, engelsk, samfundsfag, matematik, idræt, et kunstnerisk fag (billedkunst, design og arkitektur, drama, musik, eller mediefag), naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP).

I grundforløbet lærer du, hvordan man arbejder på gymnasiet. Du bliver introduceret til mindset-teorien, og vi arbejder sammen på at skabe et godt læringsmiljø. Du lærer Rosborg at kende, deltager i fællesarrangementer og kommer på introtur. 

Du bliver præsenteret for vores mange forskellige fag og aktiviteter, og du får vejledning, så du er godt rustet til at vælge lige præcis dén studieretning, der passer bedst til dig.

Undervisningen er tilrettelagt, så den tilgodeser forskellige elevers faglige interesser - og så den udfordrer dig fagligt.

 

Bliv godt rustet til studieretningsvalget:

Forældremøder

I løbet af grundforløbet afholder vi også møder for nye elever og deres forældre. 

Det første møde vil handle om introperioden på Rosborg, grundforløbet, studieretningerne og fag forud for undervisningen på /præsentationer af studieretninger.

I slutningen af september vil der desuden blive afholdt et aftenmøde for elever og forældre forud for elevernes valg af studieretning.

Fyraftensmøde for nye 1.g-ere og deres forældre:  torsdag den 15/8 2024 kl. 16.00 – 17.30 ved scenen på Rosborg Gymnasium & HF om starten på gymnasiet, om studieretningsvalget og med et oplæg om digitale vaner og fordybelse.

Program: 

  • Den første tid på Rosborg ved rektor Hanne Hautop og en elev

  • Studieretningsvalget ved vicerektor Rasmus Løjborg

  • Valg og karrierelæring ved en studievejleder

  • God start på en ny uddannelse ved Rosborgs trivselsvejleder

  • Kunsten at fucke flere ting op på én gang – om digitale vaner og fordybelse ved Søren Hebsgaard.

Ledelsen og studievejledere er klar til at besvare spørgsmål

Studieretningsaften for 1.g-ere og deres forældre: Tirsdag den 24. september 2023 kl. 19-21 inviteres elever og forældre til at høre om studieretningsvalget på Rosborg Gymnasium & HF. Vi mødes til kort oplæg ved scenen, og herefter er der mulighed for at besøge forskellige stande rundt omkring på skolen og tale med elever, lærere, studievejledere og ledelse. 

Hver 1g-elev skal besøge 2 studieretninger:

Du skal i starten af grundforløbet vælge 2 studieretninger, som du gerne vil vide mere om. Du bliver undervist 3 moduler i hver studieretning og får indblik i forskellige emner og metoder – og hvad, man kan bruge de forskellige studieretninger til. På den måde bliver du godt rustet til at tage beslutning om dit endelige studieretningsvalg.

Vejledningssamtaler ift. valg af studieretning:

Studievejlederne holder evalueringssamtaler med alle elever i uge 39-40. Formålet er at hjælpe dig med at afklare hvilken studieretninger, der egner sig bedst til dig.

Valg af studieretning og sprogfag senest fredag 4/10 2024 kl. 8.00

Senest på dette tidspunkt skal du have foretaget dit endelige valg at den studieretning, du gerne vil have de næste 2 3/4 år på Rosborg.

Studieretningerne består af kombinationer af fag, der giver uddannelsen en særlig profil. Du skal også vælge sprogfag. Se hvilke valgmuligheder, du har i de forskellige studieretninger her.

Studieretninger

Rosborg Gymnasium & HF

På Rosborg Gymnasium & HF ønsker vi, at vores elever i deres gymnasiale dannelsesproces udvikles til kompetente verdensborgere. Vores elever skal være parate til at “erobre den store , vide verden”, når de forlader os. Derfor arbejder vi bevidst på at styrke elevernes viden og deres evne til at gå i dialog og agere som globale medborgere.

I undervisningen har vi både fokus på faglighed og på læring. Samarbejdet mellem elever og lærere bygger på nysgerrighed, kreativitet og respekt med henblik på at inspirere vores elever til at indgå i varige fællesskaber og netværk og oparbejde en bred forståelse af en sammenhængende verden.

I erkendelse af, at skolen både skal være uddannende og opdragende, styres vores målsætning af et bestemt syn på eleverne. Fundamentalt er det, at respektere de unge som selvstændige, hele mennesker, hvilket både kommer til udtryk som imødekommenhed og som vilje til at stille krav.

Vi arbejder for, at eleverne ved at gå på skolen på en positiv måde kommer til at føle sig som rosborgensere. Da Rosborg er en skole med mange stx’ere og mange hf’ere, søger vi at styrke de to uddannelsers forskelligheder og fastholde deres ligeværdighed.

Holdningen til de unge er af afgørende betydning for, at undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen fungerer. I den forbindelse arbejder vi på at fremme elevernes ansvarsfølelse for deres egen og kammeraternes undervisningssituation.

Fysiske rammer

Rosborg Gymnasium & HF, der ligger midt i Vejle Ådal lige ved siden af Vejle Bibliotek, Idrættens hus og Sundhedshuset. Rosborg rummer alle muligheder for at forene et levende og rart miljø med en udbytterig undervisning.

Bygningerne blev indviet i januar 1976 og er oprindeligt et ét-plansgymnasium uden trapper, bygget op som et stort H, med med et stort fællesområde og væksthus som centrum.

I årene 2010-2016 er der gennemført et stort renoverings-og byggeprojekt, hvor der er tilføjet en ny sydfløj i to plan, med ny og udvidet kantine område og sceneområde som centrum samt stort auditorium, projekttorv og nyt studie- og videnscenter. Dertil kommer tilføjelse af en ny nordfløj i 3 plan, der rummer såvel lærerarbejdspladser som lærerværelse, studievejledning, administration samt værksted og kontor til tekniske servicemedarbejdere. Endelig er der også opført en ny multihal på 3400 kvm, med springhal, klatrevægge, dramasal, dansesal samt nye omklædningsfaciliteter og depotrum.

I de enkelte fløje er der centrale studieområder med gruppearbejdspladser og gode hyggekroge. Lokalerne er indrettet med klasselokaler/stamklasselokaler og faglokaler, og eleverne har i alle blokke i grundplanet mulighed for at leje elevbokse med kodelås.

Rosborg Gymnasium & HF er særdeles velholdt og fremstår overalt gennemrenoveret med moderne og tidsvarende lokaler til undervisningen såvel som til øvrige arbejdspladser for elever og personale.

Rosborg
Gymnasium & HF

Vestre Engvej 61
7100 Vejle

Tlf: 7583 2322
Mail: rosborg@rosborg-gym.dk

KONTOR
Man – fre: kl. 07:30-15:30

EAN-nummer: 5798000556126
CVR-nummer: 29550646
Institutionsnummer: 631022

diverse
åbningstider

KANTINE
Man – tors: 07.40-10.00 | 10.30-13.50
Fredag: 07.40-10.00 | 10.30-13.00

BOGKÆLDER
Mandag, onsdag: 09.00 – 12.00
Tirsdag, torsdag: 11.00 – 12.00
Fredag: 09.30 – 12.00

Følg os på
sociale medier

Copyright © Rosborg Gymnasium & HF 2024
Søg her

Dit valg