I den forbindelse har vi på Rosborg Gymnasium & HF ansat Tine Nyholm Laugesen (TN) som vejleder. Hendes opgave er at hjælpe vores elever med at håndtere en skolehverdag uden brug af røg- og snusprodukter.
Hun står til rådighed for samtaler med eleverne og hjælper de elever, der måtte have brug for det, ved at tilbyde rygestopkurser, arbejde med alternativer til røg og snus, og indarbejde en sund, røgfri skoletidskultur på Rosborg. Dette foregår i dialog og samarbejde med såvel skolens elever og Elevrådet som skolens ledelse og medarbejdere.
Tine vil være synlig på skolen i diverse pauser, og hun vil kunne træffes på forskellige tidspunkter i løbet af skoledagene. Elever der gerne vil tale med hende kan se hendes træffetider i skemaet og skrive til hende på Lectio.