Kvalitetssikring

Kvalitetssystem

Formålet med at have et kvalitetssystem på Rosborg Gymnasium & HF er at styrke læringskulturen og sikre en systematisk, løbende proces med at udvikle de bedst mulige betingelser for at gøre vores elever så dygtige som de kan blive.

Kvalitetssikringssystemet skal bidrage til at opfylde 3 nationale mål:

1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan

2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.

3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.

Rosborg Gymnasium & HF’s kvalitetssystem tager udgangspunkt den vision, som bestyrelsen har vedtaget: ”at skabe dygtige, engagerede og nysgerrige unge, der lærer og udvikler sig sammen med andre i forpligtende fællesskaber”.

Skolen gennemfører en årlig selvevaluering og på grundlag af denne udarbejdes en årlig opfølgningsplan. Selvevalueringen føres ud i livet af lærere og ledelse og har til formål at skabe indsigt i, hvordan det går med at opfylde de mål og værdier, som vi har sat op.

Elevtrivsel

Som uddannelsesinstitution tilbyder Rosborg Gymnasium & HF undervisning, der søger at styrke elevernes faglige og sociale trivsel. I den forbindelse arbejder vi på at fremme elevers og kursisters ansvarsfølelse for deres egen og kammeraternes undervisningssituation til gavn for både det faglige og sociale undervisningsmiljø på skolen.

Her på Rosborg Gymnasium & HF opfatter vi trivsel som et levende begreb, der først og fremmest tager form i dialogen om arbejdets udførelse. Drøftelser mellem elever, lærere og ledelse af resultaterne af den årlige måling af undervisningsmiljø og elevtrivsel indgår derfor som et fast element i vores evalueringsarbejde ligesom den løbende evaluering af undervisningen i fagene.

Medarbejdertrivsel

På Rosborg Gymnasium & HF lægger vi vægt på at fastholde og udvikle et godt og stimulerende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har tillid til de mennesker, de arbejder for, er stolte af det de laver og føler fællesskab med deres kolleger.

Resultatet af den årlige medarbejdertrivselsundersøgelse og den lovpligtige arbejdspladsmiljøvurdering (APV), der gennemføres hvert 3. år, indgår som faste elementer i drøftelser mellem medarbejdere og ledelse om, hvilke indsatsområder vi skal fokusere på med henblik på at skolen skal forblive en god og udviklende arbejdsplads.

Elevtrivsel

På Rosborg Gymnasium & HF gennemføres elevtrivselsundersøgelse (ETU) af undervisningsministeriet en gang om året, i henhold til gældende lov. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) gennemføres hvert 3. år.

Undersøgelsen viser, at skolens elever generelt er særdeles positive over for deres uddannelse på Rosborg Gymnasium & HF – den giver mening for dem, de synes de lærer noget, og de oplever Rosborg som er rart sted at være.

Både den årlige elevtrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurderingen danner baggrund for skolens arbejde med at forbedre undervisningsmiljøet og elevtrivslen i de enkelte klasser og på skoleplan.

Resultater fra elevtrivselsundersøgelsen (ETU) og undervisningsmiljøvurdering (UMV)

Her kan du se resultaterne af årets elevtrivselsundersøgelser for henholdsvis STX og HF på Rosborg. 

ETU-resultat 2022 på STX
ETU-resultat 2023 på STX

ETU-resultat 2022 på HF
ETU-resultat 2023 på HF

Overordnet set ligger Rosborg på landsgennemsnittet eller over på de forskellige parametre (fx velbefindende, arbjedspres og læringsmiljø). Bemærk at jo højere en score, jo bedre er resultatet. 

Når det handler om fx elevernes motivation og indsats og selvvurderet performance, ligger resultaterne dog en lille smule under gennemsnittet. 

Dykkes der ned i resultaterne fra de enkelte klasser, så er der naturligvis nogle udsving, som der tages hensyn til.

Nedenfor kan du se resultaterne af årets undervisningsmiljøvurdering for henholdsvis STX og HF på Rosborg. 

UMV-resultat 2022 på STX

UMV-resultat 2022 på HF

På baggrund af resultaterne er der fokus på nedenstående indsatsområder, og opfølgningen er allerede i gang på flere punkter. 

 

Indsatsområder på baggrund af ETU

I opfølgningen på trivselsundersøgelserne kan vi identificere følgende indsatsområder: 

• Fortsat fokus på at det faglige indhold i undervisningen motiverer eleverne til at lære mere 

• Fokus på elevernes egen indsats og performance 

• For udvalgte klasser: at arbejde på elevernes trivsel 

 

Opfølgninger som allerede er i gang på Rosborg: 

• Klasserne taler med deres lærere om resultaterne og eventuelle indsatser

• Klassernes lærere diskuterer resultaterne fra deres klasser og ser på, om der skal iværksættes særlige indsatser 

• Rosborgs trivselsmedarbejder arbejder med tendenser i ETU’en og sætter indsatser i gang, der hvor det er relevant

• Emner som motivation og performance er en del af skolens indsats med growth mindset, hvor formålet er at give eleverne værktøjer, der både understøtter den faglige og sociale trivsel. Det sker både via fællesoplæg for eleverne i 1.g, men også gennem klassens lærere i det daglige - og der skal muligvis følges op på igen på senere klassetrin

• Elevrådet behandler resultaterne i samarbejde med ledelsen og drøfter behovet for yderligere tiltag

Årshjulet for vores arbejde med undervisningsmiljø og elevtrivsel kan ses HER. Oversigt over indsatsområder kan ses HER

Medarbejdertrivsel

Der gennemføres hvert år medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU) på Rosborg Gymnasium & HF. I henhold til bekendtgørelsen om arbejdsmiljø laves desuden hvert 3. år en arbejdspladsmiljøvurdering (APV). 

På baggrund af MTU og APV udarbejder ledelsen i samarbejde med skolens arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalget handlingsplan for, hvordan vi skal sikre at skolen forbliver en god og udviklende arbejdsplads. 

Årshjul for arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøorganisationens arbejdsområder

Arbejdsmiljøorganisationen på Rosborg Gymnasium & HF har det overordnet ansvar for medarbejdernes og elevernes trivsel, herunder både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Udvalget sikrer: 

  • at både MTU/APV og ETU/UMV gennemføres og at der følges op på disse i samarbejde med arbejdsmiljøgrupperne

  • udarbejdelse af beredskabsplaner ved f.eks. brand, bombetrusler, uheld mm.

  • indretning af arbejdspladser for såvel elever som medarbejdere

  • procedure for indberetning af arbejdsskader

  • lovpligtige sikkerhedsforanstaltninger

  • planlægning og gennemførelse af beredskabsøvelser, førstehjælpskurser mv.

  • kontakt til arbejdstilsynet

Arbejdsmiljøorganisationen på Rosborg Gymnasium & HF

Arbejdsmiljøudvalgets sammensætning: 2 ledelsesrepræsentanter, en lærerrepræsentant, en repræsentant fra kantinen, en repræsentant fra administrationen og en repræsentant fra pedelområdet.

Arbejdsmiljøgrupperne 

  • Lærerne: 3 lærerrepræsentanter og en ledelsesrepræsentant

  • Administrationen, pedelområdet og kantine: 2 medarbejderrepræsentanter og en ledelsesrepræsentant

  • Eleverne: 2 elevrepræsentanter, 1 lærerrepræsentant og 2 ledelsesrepræsentanter

Oversigt over indsatsområder kan ses HER

Den samlede rapport med resultaterne fra undersøgelsen af det fysiske arbejdsmiljø på Rosborg Gymnasium & HF foråret 2018 kan læses HER

Rosborg Gymnasium & HF har i foråret 2018 fået afdækket den professionelle kapital på arbejdspladsen. Undersøgelsen og den efterfølgende opfølgning er foretaget i samarbejde med GL og Tage Søndergaard.

Professionel kapital er et nyt begreb, som kombinerer den velkendte sociale kapital med human kapital og beslutningskapital. Begrebet professionel kapital er udviklet af Andy Hargreaves og Michael Fullan og er blevet kaldt "social kapital for skoler".

En række undersøgelser viser, at hvis en arbejdsplads har en høj professionel kapital, vil der typisk være en høj kvalitet i undervisningen, lavere frafald blandt eleverne/kursisterne, højere brugertilfredshed, lavt sygefravær blandt personalet og lavere personaleomsætning etc.

Arbejdsmiljøudvalget vil i skoleåret 2018-19 – med udgangspunkt i afdækningen  - arbejde med en række initiativer, der skal højne den professionelle kapital på Rosborg.

Den samlede rapport med resultaterne fra undersøgelsen af det fysiske arbejdsmiljø på Rosborg Gymnasium & HF kan læses HER 

Selvevaluering

Bestyrelsen har vedtaget nedenstående mål for Rosborgs selvevaluering

 

Mål for elevtrivsel

1. Resultatet af ETU’en skal mindst ligge på landsgennemsnittet for hver af de otte parametre for elevtrivsel.

2. Der skal ske en positiv udvikling på minimum 3 procentpoint inden for elevernes motivation og læring inden for de næste fire år, hvor skolens strategi sætter fokus på dette område.

 

Mål for undervisningsevaluering

1. På faggruppemøder med besøg af ledelseskontakten præsenteres fokuspunkter fra fagets undervisningsevalueringer (minimum 1 gang årligt).

2. Efter faggruppemøder følger ledelsen op med fælles opsamling og evt. initiativer.

 

Mål for eksamensresultater

1. Eksamensresultatet for henholdsvis stx og hf skal som minimum være på linje med den socioøkonomiske reference.

 

Mål for overgang til videregående uddannelse

1. Overgang til videregående uddannelse inden for 27 måneder skal for stx ligge på linje med landsgennemsnittet.

2. Der skal over de næste 4 år ske en positiv udvikling i overgangsfrekvensen for HF, så den ligger på linje med tilsvarende HF-uddannelser i trekantsområdet.

 

Mål for medarbejdertrivsel

1. Der skal ske en positiv udvikling (fra rød til grøn) inden for lærernes oplevelse af manglende motivation hos eleverne i løbet af de næste 4 år.

2. Der skal ske en positiv udvikling (fra rød til grøn) inden for lærernes oplevelse af uro i undervisningen i løbet af de næste 4 år.

Rosborg Gymnasium & HF udarbejder en årlig selvevaluering i forhold til elevtrivsel, undervisningsevaluering, eksamensresultater, overgangsfrekvens og medarbejdertrivsel samt skolens indsatsområder. I forlængelse af denne opstilles en samlet opfølgningsplan for de indsatser og eventuelle ændringsbehov, som sættes i værk inden for de forskellige områder. I opfølgningsplanen angives mål, som alle skal stræbe mod en positiv udvikling eller fastholdelse af et allerede højt niveau.

Skolens bestyrelse drøfter evalueringen og ledelsens forslag til opfølgningsplan. Evalueringen og opfølgningsplanen gøres tilgængelige på skolens hjemmeside.

Følg med på instagram

Den 25. november kl. 19 opfører solister, kor og orkester fra Rosborg 16 af David Bowies største hits. Det bliver en stjernerejse gennem Bowies musikalske univers. 🎶✨ #tagenbidafbowie #tagenbidafrosborg
Der er fri entré.
Efter mere end et årti uden finaleplads – senest i 2011 – sikrede Lærerholdet sig år deres første pokal nogensinde i den legendariske AG-cup. En milepæl, ingen troede muligt! 🥇✨3x overrakte i dag på plenum pokal og vindertrøjer til lærerholdet 🏆💪 ✨#tagenbidafagcuppen

Rosborg
Gymnasium & HF

Vestre Engvej 61
7100 Vejle

Tlf: 7583 2322
Mail: rosborg@rosborg-gym.dk

KONTOR
Man – fre: kl. 07:30-15:30

EAN-nummer: 5798000556126
CVR-nummer: 29550646
Institutionsnummer: 631022

diverse
åbningstider

KANTINE
Man – tors: 07.40-10.00 | 10.30-13.50
Fredag: 07.40-10.00 | 10.30-13.00

 

BOGKÆLDER
Mandag - fredag: 09.30 – 12.00

Følg os på
sociale medier

Copyright © Rosborg Gymnasium & HF 2024
Søg her

Dit valg